Monsun af stjerner af Katrine Williams

#Anmeldereksemplar

””Åh nej!” skreg Veronica og forsvandt ud af min synsvinkel, inden jeg selv ramte vandet. Kulden og mørket var som et møde med en skarp kniv ved midnatstid. Vandets lave temperatur angreb og stak som små stik. Det brændte i mit bryst. Okay, Stella, tænkt jeg. Fokusér! Ingen panik. Bølgerne halede mig i hver deres retning. Og der var intet lys, der kunne guide mig op til overfalden. Kun strømmen, der hvirvlede mig rundt og rundt som en snurretop, hver gang vandet skiftede retning, vendte en ny bølge mig rundt, så jeg igen mistede orienteringen.”

 …………..

 ” Der var et svagt lyspunkt længere fremme. Gennem mine yogaøvelser havde jeg hørt om nærdødsoplevelser, hvor folk havde oplevet lys for enden af en tunnel. Måske var det samme lys? Strømmen førte mig hen foran en sten, hvorpå en dreng, iført en slags dykkerdrag, sådan én som surfere har på, sad. ”

 

Da 16-årige Stella i året 1986 mister sin bedsteveninde Veronica i en drukneulykke, vælger hendes mor, at Stella skal flytte til Australien, hvor hun skal starte på College.
Som følge af drukneulykken, får Stella mange hallucinationer, som bringer hendes tilbage i året 1835. I hallucinationerne møder hun James og Beate. De personer kommer til at have betydning for Stella liv.
I en anden hallucination, tror hun, får hun en perle, som forbinder hende til hendes fortid.

På flyveturen til Australien, møder hun fætrene Jared og Castor, som allerede havde fanget hendes opmærksomhed i flyet. Hun falder i snak med dem og til hendes overraskelse, viser det sig at de skal gå i samme klasse i Australien.
Snart er der ikke en grænse mellem virkeligheden og hallucinationerne og fortiden indhenter Stella.

Da jeg startede med bogen, blev jeg virkelig overrasket over, at den var så tung at læse. Allerede fra første side, synes jeg bogens skrift for det første var meget ”tæt pakket”.  Det var meget forvirrende for min læselyst, at skulle koncentrere sig så meget, om så tæt og meget tekst og på samme tid var sproget ekstremt tungt. Jeg har læst flere nye danske ord i denne bog, end jeg har gennem min tid på universitetet. Aldrig har jeg læst så mange nye ord, som jeg ikke kendte til – og endda i en dansk bog.

Men jeg tænkte, at jeg ville give den en chance, for det fortjener enhver bog. Da jeg var kommet ca. 40-50 sider ind i bogen, kunne jeg faktisk ret god lide den. Jeg ville hele tiden læse mere, for at forstå den, for den kan godt virke meget forvirrende i starten. Jeg kunne godt lide mystikken i bogen, for den giver en lyst til at læse videre. Men jo længere jeg kom ind i bogen og jo tættere jeg kom på slutningen, dalede min læselyst igen. Den blev endnu tungere end før og der kom ret meget information, som var vigtig for historien, på en gang.

Jeg kunne i starten også ret godt lide, at den ikke var SÅ fantasy som fantasy nu kan være. Normalt er jeg nemlig ikke til overdrevet urealistiske bøger. Den her bog, indeholder selvfølgelig urealistiske ting, men ikke i så høj en grad, at jeg ikke ville læse den færdig. Det meste af fantasyen kommer i slutningen og det er  nok også derfor, at den blev endnu tungere til slut.

Alt i alt, vil jeg sige den her bog var okay. Den er ikke dårlig, for ellers havde jeg aldrig læst den færdig. Men det sproglige, trak ned på min læselyst. Men bogen var heller ikke så god, at den får 5 stjerner. Jeg giver den 3.5 stjerne ud af 5 stjerner.

Pudder og ph.d.er af Nilgün Erdem

[Anmeldereksemplar]

I Nilgün Erdems digtsamling Pudder og ph.d.er, bliver du spolet tilbage i tiden, til da Erdem var i start tyverne. Vi følger hendes tanker omkring integration, indvandrer og efterkommere. Ydermere får man et indblik i hendes tanker omkring de patriarkalske miljøer og vigtigt af alt, det at være kvinde i dette miljø. Netop dét at være kvinde i patriarkalske miljøer, er ikke den bedste cocktail og lige præcis dette kommer til udtryk.

Selvom det dårlige patriarkalske miljø er et dominerende emne i digtsamlingen, så dedikerer Nilgün Erdem digte til hendes farfar, der var alt andet end patriarkalsk. Denne kontrast giver mig håb. Jeg kender personligt selv meget godt til disse patriarkalske miljøer og har haft mange af de samme tanker og følelser som hende. Jeg kunne mærke hendes vrede, da hun skrev digtene og giver hende credit for, at hun tør at udgive dem. Selvom jeg altid har sagt, at man skal skrive når man mest føler, hvad enten det er vrede eller glæde, for så kommer den rene sandhed på bordet, uden filter, så tror jeg ikke selv jeg ville have modet til det. En ting er at skrive dem, en anden ting er at udgive dem.

Erdems måde at skrive på, er helt anderledes end hvad jeg normalt læser. Med mange gentagelser af samme ord (jeg tænker det måske er for, at skabe en form for stemning), hendes lange digte samt hendes evne til ikke at pakke ordene eller konteksten ind, har hun givet mig en helt anden læseoplevelse, som jeg sagtens vil mene, andre kunne få gavn af at læse. Også selvom det kun var få digte der ramte lige i hjertet på mig.

Så hvis du er interesseret i at læse digte, der er feministisk skrevet, så skal du helt sikkert få fat i denne digtsamling.

 

____________________________________________________________________________________________

Hvis pudder ph.d.er er noget for dig, så er disse digtsamlinger måske også noget for dig:

Embellished Pleague af Isha Mahmood

Jeg vågner op som fremmed af Ozcan Ajrulovski

Slide af Jill Hathaway

”Jeg vænner mig aldrig til følelsen af at se igennem et andet menneskes øjne. Det er, som om alle mennesker her et menneskes øjne. Det er, som om alle mennesker har et perspektiv, som er en lille smule anderledes end alle andres. Det svære er at finde ud af, hvem jeg er gledet ind i. Det er ligesom at lægge et puslespil – hvad er det, jeg kan se, høre, lugte? Alting er et spor.”

 I bogen Slide af Jill Hathaway møder vi Vee som lider af narkolepsi. Eller det er hvad folk tror hun lider af. Hvad de ikke ved er, at hun under sine anfald faktisk glider ind i andre mennesker og ser verden gennem deres øjne. Og selvom hun ikke er glad for at have denne evne, viser det sig at det kan være en fordel. For en dag glider Vee ind i en morders bevidsthed, som dræber hendes søsters bedsteveninde. Morderen får det til at se ud som et selvmord, men Vee så med sine egne øjne, at det ikke var. Spørgsmålet er dog, hvordan kan hun overtale andre til det? Ingen vil da tro på at hun så det, ved at glide ind i morders bevidsthed og da en mere dør og en hendes søster ser ud til at være den næste på dødslisten, må Vee tage sagen i egen hånd. Hun udnytter sin evne og glider ind forskellige menneskers bevidsthed, for til sidst afsløre morderen eller morderne?

 Slide af Jill Hathaway har overrasket mig positivt. Det er længe siden jeg har læst en bog, som har så overraskende twist, som man virkelig ikke have forventet. Jeg er personligt vild med, når forfatteren formår at overraske læseren og det kan jeg lige love for at Jill Hathaway formår. Bogen er en dramatisk fortælling som virkelig formår at fange læseren og som giver læseren lyst til at læse til slutningen, for at få afsløringen på hvem morderen er.

Levende brændt af Souad

 ”Jeg er pige, og en pige skal gå hurtigt med hovedet bøjet mod jorden, som om hun tæller sine skridt. Hendes blik må ikke løfte sig og hverken forvilde sig ud til højre eller venstre for hendes vej, for hvis hendes blik møder en mands, vil hele landsbyen kalde hende ”charmuta.”(luder)”

 Souad bor i en lille landsby i Palæstina, med sine søstre, bror og mor og en patriarkalsk far. Her er det mændene der bestemmer og kvinderne har intet at sige. Når der kommer piger til verden, bliver mange af dem kvalt som spædbørn, da pigerne intet er værd i denne landsby. Dette har Souad set din mor gør flere gange. Pigerne bliver dræbt, hvis de ødelægger familiens ære. Derfor skal de giftes hurtigst muligt, men helst i rækkefølge i søskendeflokken. Derfor kan Souad ikke giftes endnu, da hendes storsøster ikke er gift endnu. Selvom hun har hørt, at nabodrengen gerne vil giftes med hende, kan dette ikke lade sig gøre endnu. Souad vil dog gerne giftes hurtigst muligt, så hun kan få mere frihed end hun har nu. Hun holder derfor øje med nabodrengen. Hun kigger på ham i smug og ved hvornår han forlader hjemmet og hvornår han er tilbage. Hun får mod til sig og kigger på ham bevidst, så han ser hende. Han tager kontakt til hende og de mødes i hjemmelighed hvor han tager hendes mødom. Han lover hende ægteskab og de mødes flere gange.

Souad finder efter et stykke tid, at hun er gravid. Hun gør alt for at skjule det, men maven vokser og nabodrengen vil ikke have noget med hende at gøre. Da familien finder ud af det, tager de hurtigt en beslutning om, at hun har bragt skam over familien og vælger at brænde hende.

Pludselig mærker jeg noget koldt løbe ned over mit hoved. Og straks står jeg i flammer. Jeg forstår ilden, og så kommer der fart på filmen; billederne kører meget hurtigt. Jeg begynder at løbe barfodet gennem haven, slår med hænderne på håret. Jeg skriger, og jeg mærker kjolen suse bag mig. Var der også ild i kjolen?
Jeg mærker lugten af benzin, og jeg løber, skønt kjolen forhindrer mig i at tage lange skridt. Skrækken fører mig instinktivt langt væk fra gårdspladsen. Jeg løber mod haven, fordi der ikke er nogen anden mulighed for at komme ud. Men jeg kan næsten intet huske fra bagefter. Jeg ved, at jeg løber og brænder, og at jeg skrige.”

 Hendes liv er for altid ødelagt. Hun kommer på hospitalet, hvor Jacqueline – en arbejder for den humanitære organisation Terre des Hommes – hører om hende. Selvom Jacqueline ved det er en farlig sag at rode sig ud, gør hun alt for at hjælpe Souad ud af Palæstina. Dette lykkedes og Souad kommer i første omgang til Schweiz hvor hun gennemgår en del operationer, hvorefter hun flytter til Frankrig, hvor hun finder en mand. Dog gør dette hende ikke lykkelig, da hun har det rigtig dårligt med sig selv, nu hvor en stor del af hendes krop er brændt.

 ”Jeg var ikke længere noget som helst, jeg var grim, og jeg var nødt til at gemme mig for ikke at skræmme andre.”

 

Første bog for i år er læst og jeg er glad for året startede ud med en god bog. Denne bog var meget rørende og ramte mig dybt i hjertet. Jeg ved at sådan noget foregår i verden og det synes jeg er ekstremt skræmmende. Jeg læste den ret hurtigt og anbefaler den. Den får 5 ud af 5 stjerner.

Jeg vågner op som fremmed af Ozcan Ajrulovski

oz

 

”….Jeg bliver betragtet
Dansk i min succes
Men fremmed i min fiasko”

**

”…Hvis jeg begår en fejl
Opstår der en gæld
Hos de andre der ligner mig
En gæld der skal betales
Med en valuta de ikke er i besiddelse af…”

**

 ” Hun fortæller mig
De synes hendes tøj er provokerende
Hun forstår ikke, hvilken del af stoffet
Er så chokerende…”

 

Det her er få udpluk af mange digte, som man kan læse i Ozcan Ajrulovskis digtsamling ” Jeg vågner op som fremmed”. Digtsamlingen fører os ind i en verden af fremmedgørelse, i form af kapitler der blandt andet handler om kultur, krig og terrorisme. Det er super vigtige emner, da mange faktisk føler sig fremmedgjorte og når vedkommende så forsøger at gøre det godt, modtager vedkommende ikke en hyldest. Derfor synes jeg, at emnerne er så aktuelle, at alle burde få fat i den her bog og sætte sig ind i andres sko, for at forstå hvordan de har det. Om det om handler  ære i form af kultur, ære i form af bandekriminalitet, følelserne omkring fremmedgørelse, venskaber, kærlighed eller krig, så er der noget til enhver smag.

Jeg kunne selvfølgelig ikke relatere til alt i denne bog, men jeg kunne føle hvordan alle karaktere havde det. Det synes jeg også er vigtigt, for så får man en forståelse, man ikke havde før. Men når det så kommer til de digte, jeg kunne relatere til, var det en helt anden sag. Der var digte der rørte mig så meget, da man skulle tro, at det var mig selv, der havde skrevet det. Jeg synes Ajrulovkis skal have et kæmpe bifald, for at kunne skrive om så mange emner og alligevel ramme plet i hver evig eneste digt.

Jeg overvejede om jeg skulle tage et billede af bogen uden alle mærkerne i, men så besluttede jeg mig for IKKE at tage den ud, for det giver et billede af, at denne bog har givet noget. Denne bog har fået en til at føle med alle sine sanser, selv de sanser man ikke troede man havde. Denne bog har fundet min indre motivation op, for jeg havde mistet den, når det kom til digteskrivning. Denne bogen har inspireret, inspireret og inspireret.

Jeg behøver næsten ikke, at give bogen stjerner, for i ved allerede hvad jeg vil give den. Men for en god ordens skyld, så får den selvfølgelig 5 ud af 5 stjerner, for dens validitet, for dens opsigtsvækkende evne og for Ajrulovskis enestående talent: at skrive så ALLE føler.

More Happy Than Not af Adam Silvera

j

Da Aaron fortæller sin far om sin seksualitet som homoseksuel, begår faren selvmord. Siden dengang har Aaron forsøgt at undertrykke sin homoseksuelle lyster og finder sammen med Genevieve. Genevieve rejser væk nogle uger og Aaron møder en der er tilflyttet til by, ved navn Thomas. Aaron er glad i Thomas’ selskab og derfor går det op for Aaron at hans homoseksuelle side dukker op. Thomas er mere end en ven. Men at være homoseksuel er ikke i orden i blandt Aarons venner. Derfor ser Aaron Leteo Instituttet – en institution, som har en procedure, der får ham til at glemme – som den eneste løsning, for at glemme sin homoseksualitet.

 

Jeg havde hørt så meget om Adam Silvera og efter han var til Bogforum, besluttede jeg mig, at nu var det nu. Jeg skulle have læst en af hans bøger. Jeg må sige, at jeg blev skuffet. Bogen faldt ikke i min smag og den tiltrak mig ikke rigtigt. Jeg endte alligevel med at læse den færdig, men det tog ret langt tid. Jeg synes ellers Silveras titler er ret tiltrækkende og kreative, men jeg må sige at jeg blev skuffet over bogen. Jeg vil give bogen 2.5 stjerne ud af 5.

 

Forbidden af Tabitha Suzuma

færdigggg

 

 

How can something so wrong feels so right……?

16 årige Maya og 17 årige Lochan er forelskede. Det kunne være en hvilken som helst anden kærlighedsroman. Dog er denne roman, langt fra en normal kærlighedshistorie, som vi kender den i dag. For Maya og Lochan er søskende. I deres stressede hverdag, hvor de tager sig af tre af deres yngre søskende, da deres mor er alkoholiker, finder de kun tryghed i hinanden. De har aldrig set hinanden som søskende, men som mere end det. De er virkelig forelskede.

Maya: He was always so much more than just a brother. He is my soul mate, my fresh air, the reason I look forward to getting up every morning. I always knew I loved him more than anyone else in the world – and not just in a brotherly way, the way I feel about Kit and Tiffin. Yet somehow it never crossed my mind there could be a whole step beyond.

Lochan: She is in that nightdress again – the white one that she had long outgrown and that barley reaches her thighs. How I wish she wouldn’t walk around in that thing; how I wish her copper hair wasn’t so long and shiny; how I wish she didn’t have those eyes, that she wouldn’t just wander in uninvited. How I wish the sight of her didn’t fill me with such unease, twisting my insides, tensing every muscle in my body, setting my pulse thrumming.

Den her bog har jeg haft stående på min to-read liste så længe. Jeg har sågar startet på den, uden at færdiggøre den. Men den tiltrak mig ikke på samme måde dengang. Alligevel har jeg altid vidst, at jeg vil vende tilbage til den, fordi emnet er så tabubelagt. Og jeg har ikke fortrudt det!

Det er så kontroversielt et emne, at man næsten ikke tør udtale sig om det. Men denne bog giver en følelse man ikke troede man havde før og blusser tanker op, som man hellere ikke nogensinde troede man kunne tænke. I starten ville jeg ikke udtale mig om det, men da jeg gik ind og læste andre anmeldelser, så fandt jeg ud af, at jeg langt fra var den eneste, som havde det på den her måde. Jeg synes deres kærlighed til hinanden er sød og hjerteskærende. Slutningen gør den endnu mere hjerteskærende. Fordi før vi overhovedet tænker på deres kærlighed som incest, så tænk på dem som menneskelighed. Ydermere har de tanker, følelser og handlinger i bogen, som gør begge karakterer mere elskværdige.

Jeg vil dog pointere, at jeg IKKE går ind for incest. Det er slet ikke det, det her handler om. Men en fortælling, hvor slutningen er hjerteskærende og får sat en masse tanker i gang. Jeg synes ikke man skal udtale sig om denne bog, medmindre man har læst den. Og hvis man slet ikke kan forstå min mening, skal vi bare være glade for, at det er en opdigtet historie. Det ændrer dog ikke på, at jeg tænker hvad jeg gør om historien. Jeg anbefaler alle ”open-minded” læsere til at læse den og jeg tænker nok også, at den er mest for den lidt ældre aldersgruppe.

 

Jeg vil give den 4.5 ud af 5 stjerner. Årsagen til, at jeg ikke giver den 5, er fordi jeg kun giver 5 stjerner til bøger, som jeg ikke kan lægge fra mig og som jeg på intet tidspunkt synes er kedelig. Denne her bog, havde jeg brug for at lægge fra mig, måske fordi det er så tungt et emne. Men derimod er det så kontroversiel en bog, som jeg virkelig elskede.

AFTER – Tvivlen af Anna Todd

FÆRDIGGGGG

 

Efter at Tessa har fundet ud af, Hardins rigtige årsag til, at han i første omgang var sammen med hende, har de haft en turbulent forhold. Hun er rigtigt såret og ligeledes Hardin. For selvom hans årsag til, at være sammen med hende i starten, var en helt anden, endte han alligevel med at falde hårdt for hende.
De ender dog alligevel med, at komme over dette, da Tessa simpelthen ikke kan leve uden Hardin.

Men alligevel dukker der et nyt drama op og sådan fortsætter det, gennem hele bogen. Fra drama til, at de bliver venner/kærester igen, til drama igen osv. Det gør det ikke bedre, at Hardins ven Zed er indblandet, for Hardin er jaloux over Tessas venskab med Zed, men Zed er en af de eneste der er der for hende, når Hardin ødelægger alt. Zed og Hardin kommer derfor op og toppes flere gange i løbet af bogen.

Tessa står i et dilemma mellem at blive hos Hardin, som har humørsvigninger oftere end hun trækker vejret eller at droppe Hardin og prøve lykken hos Zed.

 

Da jeg læste den første bog i serien, var jeg helt forelsket i den. Jeg læste den så hurtigt og glædede mig til denne. Men den er skuffende, synes jeg. Det er længe siden jeg har læst, så langtrukken en bog og det gør det ikke bedre, at der er 3 mere i serien. Jeg ved ikke hvordan jeg overhovedet skal komme igennem dem.
Bogen er dog ikke dårlig, for ellers havde jeg ikke læst den færdig. Men den er tung at komme igennem, fordi der er så meget drama i den. En lille fejl fra Hardins eller Tessas side og de skændes, som var det dommedag.
Jeg synes mange er vilde med #Hessa, men jeg tror jeg er den eneste der ikke er. Hardin er slet ikke god nok til Tessa og Hardin er slet slet ikke min type. Hans voldelige og aggressive side, kan jeg simpelthen ikke lide.

Jeg vil give bogen 2.5 stjerne ud af 5.

Written in the stars af Aisha Saeed

Pakistanske Naila bor i Vesten med sine forældre og bror. Hun lever et normalt liv og forelsker sig i Saif, som hun så bliver kærester med. Da dette ikke er velkendt i hendes kultur og hendes forældre finder ud af dette, vælger de at tage et valg, der kommer til, at ændre Nailas liv for altid, hvis hun ikke får den rette hjælp. Hvad der skulle have været en ferie til Pakistan, blev et mareridt for Naila. I Pakistan bliver hun tvangsgiftet med Amir.

” My parents drugged me and forced me into this marriage. I didn’t think anything could get worse, but today, for the first time, I know what it is like to feel completely broken.”

Hun forsøger at kontakte Saif og fortælle ham hvad der er hændt. Den eneste der vil forsøge at hjælpe hende i Pakistan, er hendes kusine. De udtænker en plan, men den går i vasken. Hendes familie finder ud af det og bliver mere kontrollerende og strikse for, at dette ikke skal ske igen og for, at det ikke skal gå ud over deres ære. Hendes mobiltelefon bliver taget fra hende og hendes pas bliver gemt.

Da ægteskabet er mod hendes vilje, viser hun hellere ikke hendes ægtemand interesse. Dette bemærker han også og undrer sig en del over. Da han en dag konfronterer hende med dette, finder han ud af, at Amir ikke vidste, at dette var et tvangsægteskab. Hun foræller ham også om Saif og han er meget forstående. Han kan dog ikke gøre noget, da hans families ære står på spil. Han fortæller hende at:

 

”My mother always says, when you fight destiny, destiny fights back. Some things, they’re just written in the stars. You can try, but you can never escape whats meant to be. You’ve tried.

Naila kan ikke gøre andet end at acceptere, at skæbnen er sådan. Hun har ikke mulighed for at gøre andet. De næste tre måneder, lever hun med en striks svigermor samt en svigersøster, en svigerinde samt svigerindens datter og hendes mand Amir.

Da hun en dag tager til markedet for at handle, ser hun et bekendt ansigt. I starten kan hun ikke genkende ham, men han bliver ved med at fange hendes oprmæksomhed. Det er Saif. Han er kommet for at redde hende.

”After all these months, despite everything that has happened and how different he looked, he was still Saif. The boy I fell in love with.

And he came all this way for me. Each step I take from him feels painful. Each step away makes me ache for the life I almost had. For everything that was ever home to me.”

 Dette er hellere ikke så let, som hverken Saif eller Naila havde tænkt. Om det lykkedes for Saif, at redde hende ud af hendes væreste mareridt, vil jeg ikke afsløre. Det synes jeg i skal læse.

Denne bogs titel var det første der tiltrak mig. Jeg synes at titlen på en bog, betyder ret meget for mig personligt, fordi den kan sige så meget om bogen. Jeg elsker når en titel er metaforisk og kreativ. Det er denne titel.
Selve bogen var ret kort, men stadig lidt langtrukken synes jeg. En anden forfatter ville sagtens kunne have gjort bogen mere dynamisk, hvilket jeg ikke synes den var. Jeg var længe om at læse den. Det var dog ikke en dårlig bog, men hellere ikke en af de bedste jeg har læst.
Jeg synes det er et super vigtigt emne, at tage op og diskutere i minoriteterne, fordi det er så ”hush hush”. Det er vigtigt, at der kommer mere viden omkring dette emne og derfor kunne jeg godt lide budskabet/meningen med bogen.

Jeg anbefaler bogen og giver den 3 ud af 5 stjerner.

 

 

Alias, Alex af Jenn Benett

21767725_10210635821511434_2005760134_n.jpg

”Hello, Mink.”
My brain sees who’s in front of me, hears the words, but doesn’t believe. It recalculates and recalculates, over and over, but I’m still stuck.

 

Bailey skriver med filmnørden Alex online, hvor hun går under navnet Mink. De skriver ret ofte og da Bailey skal flytte ind hos hendes far i Californien, hvor Alex også bor, beslutter hun sig for at lede efter ham. Selvom han godt ved, at Baileys far bor i Californien, får han aldrig af vide, at Bailey faktisk flytter dertil. Bailey vælger ikke at fortælle ham det, da hun er lidt nervøs for at mødes med en fra nettet. Hun vælger dog at lede efter ham, med de få hints hun nu har om ham.

I samme periode, møder hun den flotte surfer Porter og de udvikler sig fra, at have et anspændt forhold til hinanden, til faktisk at falde for hinanden og komme sammen. Hun står derfor tilbage med Alex i bagtankerne og føler lidt hun er Porter utro. Hun vælger endda, at møde Alex og dette fører til en stor overraskelse.

Denne bog har været super let at komme igennem og jeg synes også den var ret god. Det er en bog, hvor man let kan regne ud hvad der sker og det synes jeg personlig selv ikke ret godt om. Jeg kan bedre lidt, når man bliver chokeret gennem bogen og at der sker noget, man ikke lige havde regnet med. Jeg havde regnet nærmest hele bogen ud med det samme og vidste også hvordan den endte. Jeg kunne have læst halvdelen af bogen og stadig vide hvad den sluttede med. Jeg læste den alligevel færdig, i håb om jeg tog fejl, men det gjorde jeg ikke. Dog er det slet ikke en dårlig bog, for jeg elsker personlig YA- bøger. På samme tid var den i perioder ret langtrukken og dette er også en af grundene til, jeg giver den 4 ud af 5 stjerner