På afrikanske omveje af Ida Antvorskov

 

#Anmeldereksemplar

”Skotterne, Lizzie og Johnny, har endda lavet et pointsystem, som man giver toiletterne for deres stand:

 1 point, så er der kun et hul.
2 point, så er der et hul og en dør.
3 point, et hul, dør, toiletbræt.
4 point, et hul, dør, toiletbræt, toiletpapir.
5 point, hul, dør, toiletbræt, toiletpapir, lås.”

 

Ida Antvorkskov og hendes mand Ulrich beslutter sig efter et års planlægning at tage en rejse igennem 22 lande, først igennem Europa og derefter Afrika. Deres oprindelige plan var at køre gennem Syrien mod Ægypten, men på grund af urolighederne i Syrien skifter de planer.

Med spirende eventyrlyst pakker de i september 2012 bilen som de i starten af rejsen opkalder Discobassen og kører afsted gennem Europa. De kører ned mod Tyskland, hvor de aftaler at mødes med deres venner, der også er på rundrejse og som de har planlagt store dele af turen med. Her møder de første dag en fremmede som tilbyder dem at sove hos ham og oplever også en tysk campingplads og oktoberfest. Herfra kører de mod Østrig og Slovenien, hvor de oplever en bil gå i brand. Det er ikke noget der stopper dem og de drager videre mod Kroatien. På dag 11 i Kroatien bliver Ida syg, og de beslutter sig for første gang at sove på hotel, hvilket for hende er meget veltrængt.

Herefter kører de gennem Montenegros grønne og frodige bjerglandskaber, hvor de i byen bliver fanget af en demonstration. Videre mod Albanien, Makedonien og Grækenland, hvor de kører langs den græske grænse mod Tyrkiet. Her har de problemer med at komme over grænsen og efter flere forsøg lykkedes det. Her tilbringer de fire dage hvor de oplever den tyrkiske hovedstad. Herfra kører de videre mod feriebyen Izmir og derfra mod byen Mahmutlar hvor Ulrichs søster og svoger har en lejlighed de må låne. De værdsætter det meget efter næsten en mdr. i bil. De bruger så få dage mere rundt i Tyrkiet hvor de oplever lidt af hvert og vælger derefter med færgen at sejle mod Ægypten. Her får de at vide at færgeturen kommer til at vare 19 timer, hvilket det ikke ender med. Det ender med at tage flere timer end det.

Færgen er fyldt med syriske flygtninge og de er de eneste der ikke er syrere udover en britisk lastbilchauffør. De syriske flygtninge er hjælpsomme og søde

Efter at have kørt knap 7000 kilometer gennem 11 lande ankommer de endelig til Afrika. I Ægypten kører de til Kairo hvor de camperer. De kører også forbi det ægyptiske museum, hvor mumierne gør indtryk på dem. De oplever også et autentisk ægyptisk marked, med små smalle gader fyldt med dufte og indtryk. Pyramiderne får de også set. Dog er de første dage i Ægypten ikke helt så gode, fordi de føler hele tiden at folk prøver at udnytte dem, nu når de er turister og varmen hjælper heller ikke på det.

Efter Ægypten vil de mere sydpå mod Sudan med en færge. På færgen fra Ægypten til Sudan er det ekstremt koldt og der er et mylder af mennesker. De er bekymret over at tage til Sudan, efter hvad de har hørt i medierne om landet, men deres bekymringer havde de ikke behøvet at have, for de bliver taget godt imod af menneskene i Sudan, hvor de blandt andet får prøvet kulturelt tøj. Efter nogle dage hos en Sudansk familie, kører de videre mod Etiopien, som landskabsmæssigt er en modsætning til Sudan. Etiopien har bjerge og grønne træer, hvorimod Sudan til tider havde været øde. Her tager de blandt andet på vandretur og får næsten ikke lavet mad i deres egen bil, da maden er rimelig billig og lækker. Den intense fokus på dem som turister er ret belastende og anstrengende. Deres ophold i Etiopien ender ikke helt så godt, da de ender med at skulle betale en sum penge, til fire mænd der mente de skulle passe på dem, uden at Ida og hendes mand havde bedt om det.

Deres videre færd i Etiopien fører dem mod deres veninde Nynne. Hende vælger de at bo lidt hos og planlægger derfor spontant at holde jul med hende. Det er første gang, at Ida holder jul uden hendes familie. Deres lillejuleaften bruger de på at se på krokodiller.

Deres juleaften ender alligevel med at være hyggeligt på trods af lidt hjemve samt uvante rammer.

Efter Etiopien skal de krydse grænsen mod Kenya. Her møder dem dårligt vejr. Den første by de støder på er Loyangalani. Her ser de  smukkeste menneske og holder også nytår, væk fra vante rammer.

De kommer også forbi Nairobi, hvor hele den første dag står i kulturens tegn. Her forlader de også deres venner Johnny og Lizzie og tager resten af turen på egen hånd. De kommer til at camp, hvor de bliver advaret imod at der sagtens kan dukke krokodiller og flodheste frem og at campere her, er på deres eget ansvar. Ida er selvfølgelig bekymret og hendes bekymring er til god grund. For om natten mens de sover, hører de lyde og da de undersøger lydene, ser de en stor flodhest 10 meter fra deres bil. Det var en af de nætter, hvor hun ikke sov særlig meget. Selvom det har været en uforglemmelig oplevelse på denne camp, vælger de næste dag at køre videre, for blandt andet ikke at støde på flere flodheste.

De kører videre og på deres tur, vælger Idas mand, Ulrich, at frie til hende med den smukkeste guldring med frem diamanter. Ida er overrasket og det er et ubeskriveligt øjeblik.

De aftaler herefter igen at mødes med Johnny og Lizzie og denne gang endnu en person, Lizzies mor, som er kommer fra Scotland. Her er de sammen lidt og derefter vælger Ida og Henrik at køre videre til en større by, Kampala. Her oplever de en skovbrand og får uddelt ugandanesiske navne. Ulrich bliver kaldt Mutabazi, som betyder frigøren og Ida bliver kaldt Karungi, som betyder allersmukkeste.

Herefter er målet at køre mod Tanzania. Her ser de alt hvad de overhovedet kan forestille sig af afrikanske dyr – løver, næsehorn, hyæner, sjakaler, antiloper, gazeller, flamingoer, flodheste, fugle, storke, gnuer, bøfler og vortesvin.

Herfra krydser de endnu en grænse mod Malawi, hvor der er en kraftig lugt af rådne fisk. Fra Malawi kører de til Zambia, som er deres første møde med noget der minder om den vestlige verden. Derfra kører de mod Zimbabwe og de bliver ved med at rykke tættere og tættere på den vestlige verdens indflydelse. Der er nu ikke langt til de når deres mål i Cape Town. De ankommer til Cape Town efter 166 dage og 29.110 km, hvor de tømmer deres bil og tager flyveren tilbage til Danmark.

 

Denne bog har været en helt oplevelse for sig selv. Den måde Ida skriver på, får en til at føle sig en del af turen og man føler nærmest man selv er med på turen gennem de 22 lande. Det har været spændene at læse om de kulturelle oplevelser de har været igennem, både de negative og positive. Efter man har læst bogen, får man selv lyst til at planlægge sådan en tur.

Jeg anbefaler bogen, til alle som selv overvejer en tur gennem en masse lande og især hvis man tager nogenlunde samme rute om Ida og hendes mand gjorde. Ellers anbefaler jeg den til dig, som ikke skal rejse denne sommer, for når du læser denne bog, så føler du i hvert fald at du har været på en lang ferie.

Monsun af stjerner af Katrine Williams

#Anmeldereksemplar

””Åh nej!” skreg Veronica og forsvandt ud af min synsvinkel, inden jeg selv ramte vandet. Kulden og mørket var som et møde med en skarp kniv ved midnatstid. Vandets lave temperatur angreb og stak som små stik. Det brændte i mit bryst. Okay, Stella, tænkt jeg. Fokusér! Ingen panik. Bølgerne halede mig i hver deres retning. Og der var intet lys, der kunne guide mig op til overfalden. Kun strømmen, der hvirvlede mig rundt og rundt som en snurretop, hver gang vandet skiftede retning, vendte en ny bølge mig rundt, så jeg igen mistede orienteringen.”

 …………..

 ” Der var et svagt lyspunkt længere fremme. Gennem mine yogaøvelser havde jeg hørt om nærdødsoplevelser, hvor folk havde oplevet lys for enden af en tunnel. Måske var det samme lys? Strømmen førte mig hen foran en sten, hvorpå en dreng, iført en slags dykkerdrag, sådan én som surfere har på, sad. ”

 

Da 16-årige Stella i året 1986 mister sin bedsteveninde Veronica i en drukneulykke, vælger hendes mor, at Stella skal flytte til Australien, hvor hun skal starte på College.
Som følge af drukneulykken, får Stella mange hallucinationer, som bringer hendes tilbage i året 1835. I hallucinationerne møder hun James og Beate. De personer kommer til at have betydning for Stella liv.
I en anden hallucination, tror hun, får hun en perle, som forbinder hende til hendes fortid.

På flyveturen til Australien, møder hun fætrene Jared og Castor, som allerede havde fanget hendes opmærksomhed i flyet. Hun falder i snak med dem og til hendes overraskelse, viser det sig at de skal gå i samme klasse i Australien.
Snart er der ikke en grænse mellem virkeligheden og hallucinationerne og fortiden indhenter Stella.

Da jeg startede med bogen, blev jeg virkelig overrasket over, at den var så tung at læse. Allerede fra første side, synes jeg bogens skrift for det første var meget ”tæt pakket”.  Det var meget forvirrende for min læselyst, at skulle koncentrere sig så meget, om så tæt og meget tekst og på samme tid var sproget ekstremt tungt. Jeg har læst flere nye danske ord i denne bog, end jeg har gennem min tid på universitetet. Aldrig har jeg læst så mange nye ord, som jeg ikke kendte til – og endda i en dansk bog.

Men jeg tænkte, at jeg ville give den en chance, for det fortjener enhver bog. Da jeg var kommet ca. 40-50 sider ind i bogen, kunne jeg faktisk ret god lide den. Jeg ville hele tiden læse mere, for at forstå den, for den kan godt virke meget forvirrende i starten. Jeg kunne godt lide mystikken i bogen, for den giver en lyst til at læse videre. Men jo længere jeg kom ind i bogen og jo tættere jeg kom på slutningen, dalede min læselyst igen. Den blev endnu tungere end før og der kom ret meget information, som var vigtig for historien, på en gang.

Jeg kunne i starten også ret godt lide, at den ikke var SÅ fantasy som fantasy nu kan være. Normalt er jeg nemlig ikke til overdrevet urealistiske bøger. Den her bog, indeholder selvfølgelig urealistiske ting, men ikke i så høj en grad, at jeg ikke ville læse den færdig. Det meste af fantasyen kommer i slutningen og det er  nok også derfor, at den blev endnu tungere til slut.

Alt i alt, vil jeg sige den her bog var okay. Den er ikke dårlig, for ellers havde jeg aldrig læst den færdig. Men det sproglige, trak ned på min læselyst. Men bogen var heller ikke så god, at den får 5 stjerner. Jeg giver den 3.5 stjerne ud af 5 stjerner.

Kvinden i toget af Paula Hawkins

” Buckinghamshires politi er bekymrede for en forsvundet niogtyveårig kvinde, Megan Hipwell, der bor på Bienheim Road i Witney. Mrs. Hipwell, der blev sidst set af sin mand, Scott Hipwell, lørdag aften, da hun forlod parrets hjem for at besøge en veninde omkring kl. 19. Hendes forsvinden ”ligner hende slet ikke”, sagde mr. Hipwell. (….)”

 I thrilleren ”Kvinden i toget” af Paula Hawkins, følger vi Rachel der hver evig eneste morgen tager toget til London. Toget standser hver morgen foran et bestemt hus, som Rachel nyder at observere. Hun observerer det unge par, der bor i huset og føler hun kender dem så godt, at hun har givet dem navne – Jess og Jason. Hun ser dem som det perfekte par. Alt andet end Rachels liv, da hun lige er gået igennem en skilsmisse og bruger meget af sin tid på at drikke.

På en af hendes togture, ser hun dog noget som ikke burde være som der skal være, i det hus hun længe har observeret. Få dage efter bliver kvinden i huset efterlyst. Rachel føler nu, at hun er forpligtet til at gøre noget, i det hun så hvad hun så. Men vil nogen overhovedet stole på en dranker? Er hun et pålideligt kilde? Hun gør i hvert fald hvad hun kan, for at få folk til at tro på hende.

Kvinden i toget af Paula Hawkins har været en bog, som har været på min to-read liste så længe jeg kan huske. Nu var det på tide, at jeg fik fat i bogen og så om den var hypen værd. Det er den delvist.

Jeg synes personligt, det har været en af de mest forvirrende bøger jeg har læst. Jeg bliver hurtigt distraheret, når der er så mange karakterer i bogen. Ovenikøbet giver Rachel navne til karaktererne, så de har to navne, alt efter hvilken synsvinkel du læser bogen fra. Man læser nemlig bogen fra forskellige synvinkler – Rachels synsvinkel, den forsvundne kvinde og Rachels eksmands nye kone. For mig er det alt for mange personer. På samme tid, har du også fyrene du skal holde styr på. Jeg tror også, at det er årsagen til, at jeg var så længe om at læse den bog.
Dog er den langt fra dårlig. Nu når det er en thriller, så kan man simpelthen ikke vente med at komme til slutningen, for at se hvad den ender med. Hvad er der sket med den forsvundne kvinde? Og jeg kan love jer for, at man bliver chokeret. Jeg havde ikke regnet med slutningen. Paula Hawins formår at holde læseren helt til slutningen.

Jeg giver kvinden i toget af Paula Hawkins 3.5 stjerne ud af 5.

 

____________________________________________________________________________________________

Kan du lide thrillers? Så kan jeg også anbefale:

Gone Girl af Gillian Flynn

Mørkglødet af Elham Kavousi

 

”Vi har mere hår på kroppen end på hovedet. Og ja, kvinderne er ret så behårede også! Når jeg siger behåret, så mener jeg full Chewbacca – style, altså den behårede ”abe” fra Star Wars. Røv, mave og ansigt er et solidt tæppe af hår. Jeg blev født i Sydiran som en menneskelig Chewbacca, og jeg havde mere overskæg, end de fleste >>hvide<< mænd kan gro på et helt liv.”

Mørkglødet af Elham Kavousi er en beautybog til mørke skønheder. Det er en bog der kommer vidt omkring, hvordan man blandt andet kan passe og pleje sit hår, sin hud og sin kropsbehåring. Kavousi formår med en humoristisk tilgang til tingene at give ud af sine mormors husråd fra Mellemøsten. Husråd der kan laves, med ting fra køkkenskabet, såsom bananer, olivenolie, sukker, citron og honning. Så hvad end du søger husråd til hårfjerning, til velpleje af håret, mod hårtab til huden, til solskadet hud, mod mørke rander, til en flottere hud, til smukke funklende øjne eller til velplejede vipper, så kan du bladre igennem hele 61 husråd og finde et husråd der passer til dine præferencer.

Er du mere til makeup, giver Kavousi også tips og tricks til hvordan man finder den perfekte foundation, lægger den perfekte øjenmakeup eller den perfekte læbestift.

Så hvad end du er til, kan du finde noget til din smag i denne bog.

Jeg læste denne bog på en gang også alligevel ikke. Denne bog kan bruges nemlig mere bruges som opslagsbog, da der er rigtigt mange husråd og man i første omgang ikke behøver at læse alle 61 husråd igennem, for at forstå bogens indhold. Derfor skimmede jeg husrådene og skimmede mig igennem de sider, hvor jeg ikke følte det appellerede til mig. Dermed ikke sagt, at andre ikke kan få gavn af de ting, jeg ikke fik gavn af, da vi jo alle er forskellige. Piger fra vesten har måske ikke ligeså meget brug for at læse om husråd til ekstremt kropsbehåring, som piger fra Mellemøsten har. Så til en vis grad vil jeg mene, at denne bog er en åbenbaring til behårede mørke piger, som ikke har kunne finde tips og tricks til skønhed i vestens skønhedsindustri. Dog skal vestlige kvinder ikke skræmmes væk, for de kan helt sikkert også finde noget, de kunne gøre brug. Så hvad end du er vestlig eller ikke, så synes jeg helt klart, at denne bog er fordelagtig at have liggende på bogreolen til,  at kunne slå op, så snart man har brug for et husråd til noget skønhedsrelateret.

Ikke nok med at Elham Kavousi Mørkglødets indhold får så meget ros fra min side, så skal bogens udseende nærmest have endnu mere ros, fordi den er ufattelig smuk. Det kan blandt andet ses på nedenstående billeder. Det giver en, en følelse af mellemøstlig kultur samt skønhed i flere farver og former.

 

Især hvis du er behåret, synes jeg du skal få fat i denne bog, for Kavousi formår at få behårethed til at blive naturligt, i større omgang end at det skal være et  tabu og noget man er flov over. For som hun så fint siger:

” Jeg brænder for at vise vores børn, at hudfarve, hårdvækst og en masse skøre traditioner ikke er noget at skamme sig over. Vi rocker fandeme – med eller uden overskæg!”

Mørkglødet af Elham Kavousi får 5 ud af 5 stjerner fra min side af, for en hjælpende hånd til mørkglødede piger, når (v)i ikke har kunne få tips og tricks andre steder fra samt for bogens skønhed og Kavousis ærlige og humoristiske tilgang til skønheden.

 

____________________________________________________________________________________________

Er du interesseret i andre kulture? Så kan jeg anbefale dig, at læse Jeg vågner op som fremmed af Ozcan Ajrulovski, som er en digtsamling som også omhandler de tanker, som folk med anden kultur kan gå rundt med.

Andre digtsamlinger i den retning:

Embellished Pleague af Isha Mahmood
That Which Resonates Within af Iman FKA
Kærlighed og kulturskyer af Danial Khalil

 

 

Slide af Jill Hathaway

”Jeg vænner mig aldrig til følelsen af at se igennem et andet menneskes øjne. Det er, som om alle mennesker her et menneskes øjne. Det er, som om alle mennesker har et perspektiv, som er en lille smule anderledes end alle andres. Det svære er at finde ud af, hvem jeg er gledet ind i. Det er ligesom at lægge et puslespil – hvad er det, jeg kan se, høre, lugte? Alting er et spor.”

 I bogen Slide af Jill Hathaway møder vi Vee som lider af narkolepsi. Eller det er hvad folk tror hun lider af. Hvad de ikke ved er, at hun under sine anfald faktisk glider ind i andre mennesker og ser verden gennem deres øjne. Og selvom hun ikke er glad for at have denne evne, viser det sig at det kan være en fordel. For en dag glider Vee ind i en morders bevidsthed, som dræber hendes søsters bedsteveninde. Morderen får det til at se ud som et selvmord, men Vee så med sine egne øjne, at det ikke var. Spørgsmålet er dog, hvordan kan hun overtale andre til det? Ingen vil da tro på at hun så det, ved at glide ind i morders bevidsthed og da en mere dør og en hendes søster ser ud til at være den næste på dødslisten, må Vee tage sagen i egen hånd. Hun udnytter sin evne og glider ind forskellige menneskers bevidsthed, for til sidst afsløre morderen eller morderne?

 Slide af Jill Hathaway har overrasket mig positivt. Det er længe siden jeg har læst en bog, som har så overraskende twist, som man virkelig ikke have forventet. Jeg er personligt vild med, når forfatteren formår at overraske læseren og det kan jeg lige love for at Jill Hathaway formår. Bogen er en dramatisk fortælling som virkelig formår at fange læseren og som giver læseren lyst til at læse til slutningen, for at få afsløringen på hvem morderen er.

Levende brændt af Souad

 ”Jeg er pige, og en pige skal gå hurtigt med hovedet bøjet mod jorden, som om hun tæller sine skridt. Hendes blik må ikke løfte sig og hverken forvilde sig ud til højre eller venstre for hendes vej, for hvis hendes blik møder en mands, vil hele landsbyen kalde hende ”charmuta.”(luder)”

 Souad bor i en lille landsby i Palæstina, med sine søstre, bror og mor og en patriarkalsk far. Her er det mændene der bestemmer og kvinderne har intet at sige. Når der kommer piger til verden, bliver mange af dem kvalt som spædbørn, da pigerne intet er værd i denne landsby. Dette har Souad set din mor gør flere gange. Pigerne bliver dræbt, hvis de ødelægger familiens ære. Derfor skal de giftes hurtigst muligt, men helst i rækkefølge i søskendeflokken. Derfor kan Souad ikke giftes endnu, da hendes storsøster ikke er gift endnu. Selvom hun har hørt, at nabodrengen gerne vil giftes med hende, kan dette ikke lade sig gøre endnu. Souad vil dog gerne giftes hurtigst muligt, så hun kan få mere frihed end hun har nu. Hun holder derfor øje med nabodrengen. Hun kigger på ham i smug og ved hvornår han forlader hjemmet og hvornår han er tilbage. Hun får mod til sig og kigger på ham bevidst, så han ser hende. Han tager kontakt til hende og de mødes i hjemmelighed hvor han tager hendes mødom. Han lover hende ægteskab og de mødes flere gange.

Souad finder efter et stykke tid, at hun er gravid. Hun gør alt for at skjule det, men maven vokser og nabodrengen vil ikke have noget med hende at gøre. Da familien finder ud af det, tager de hurtigt en beslutning om, at hun har bragt skam over familien og vælger at brænde hende.

Pludselig mærker jeg noget koldt løbe ned over mit hoved. Og straks står jeg i flammer. Jeg forstår ilden, og så kommer der fart på filmen; billederne kører meget hurtigt. Jeg begynder at løbe barfodet gennem haven, slår med hænderne på håret. Jeg skriger, og jeg mærker kjolen suse bag mig. Var der også ild i kjolen?
Jeg mærker lugten af benzin, og jeg løber, skønt kjolen forhindrer mig i at tage lange skridt. Skrækken fører mig instinktivt langt væk fra gårdspladsen. Jeg løber mod haven, fordi der ikke er nogen anden mulighed for at komme ud. Men jeg kan næsten intet huske fra bagefter. Jeg ved, at jeg løber og brænder, og at jeg skrige.”

 Hendes liv er for altid ødelagt. Hun kommer på hospitalet, hvor Jacqueline – en arbejder for den humanitære organisation Terre des Hommes – hører om hende. Selvom Jacqueline ved det er en farlig sag at rode sig ud, gør hun alt for at hjælpe Souad ud af Palæstina. Dette lykkedes og Souad kommer i første omgang til Schweiz hvor hun gennemgår en del operationer, hvorefter hun flytter til Frankrig, hvor hun finder en mand. Dog gør dette hende ikke lykkelig, da hun har det rigtig dårligt med sig selv, nu hvor en stor del af hendes krop er brændt.

 ”Jeg var ikke længere noget som helst, jeg var grim, og jeg var nødt til at gemme mig for ikke at skræmme andre.”

 

Første bog for i år er læst og jeg er glad for året startede ud med en god bog. Denne bog var meget rørende og ramte mig dybt i hjertet. Jeg ved at sådan noget foregår i verden og det synes jeg er ekstremt skræmmende. Jeg læste den ret hurtigt og anbefaler den. Den får 5 ud af 5 stjerner.

Jeg vågner op som fremmed af Ozcan Ajrulovski

oz

 

”….Jeg bliver betragtet
Dansk i min succes
Men fremmed i min fiasko”

**

”…Hvis jeg begår en fejl
Opstår der en gæld
Hos de andre der ligner mig
En gæld der skal betales
Med en valuta de ikke er i besiddelse af…”

**

 ” Hun fortæller mig
De synes hendes tøj er provokerende
Hun forstår ikke, hvilken del af stoffet
Er så chokerende…”

 

Det her er få udpluk af mange digte, som man kan læse i Ozcan Ajrulovskis digtsamling ” Jeg vågner op som fremmed”. Digtsamlingen fører os ind i en verden af fremmedgørelse, i form af kapitler der blandt andet handler om kultur, krig og terrorisme. Det er super vigtige emner, da mange faktisk føler sig fremmedgjorte og når vedkommende så forsøger at gøre det godt, modtager vedkommende ikke en hyldest. Derfor synes jeg, at emnerne er så aktuelle, at alle burde få fat i den her bog og sætte sig ind i andres sko, for at forstå hvordan de har det. Om det om handler  ære i form af kultur, ære i form af bandekriminalitet, følelserne omkring fremmedgørelse, venskaber, kærlighed eller krig, så er der noget til enhver smag.

Jeg kunne selvfølgelig ikke relatere til alt i denne bog, men jeg kunne føle hvordan alle karaktere havde det. Det synes jeg også er vigtigt, for så får man en forståelse, man ikke havde før. Men når det så kommer til de digte, jeg kunne relatere til, var det en helt anden sag. Der var digte der rørte mig så meget, da man skulle tro, at det var mig selv, der havde skrevet det. Jeg synes Ajrulovkis skal have et kæmpe bifald, for at kunne skrive om så mange emner og alligevel ramme plet i hver evig eneste digt.

Jeg overvejede om jeg skulle tage et billede af bogen uden alle mærkerne i, men så besluttede jeg mig for IKKE at tage den ud, for det giver et billede af, at denne bog har givet noget. Denne bog har fået en til at føle med alle sine sanser, selv de sanser man ikke troede man havde. Denne bog har fundet min indre motivation op, for jeg havde mistet den, når det kom til digteskrivning. Denne bogen har inspireret, inspireret og inspireret.

Jeg behøver næsten ikke, at give bogen stjerner, for i ved allerede hvad jeg vil give den. Men for en god ordens skyld, så får den selvfølgelig 5 ud af 5 stjerner, for dens validitet, for dens opsigtsvækkende evne og for Ajrulovskis enestående talent: at skrive så ALLE føler.

More Happy Than Not af Adam Silvera

j

Da Aaron fortæller sin far om sin seksualitet som homoseksuel, begår faren selvmord. Siden dengang har Aaron forsøgt at undertrykke sin homoseksuelle lyster og finder sammen med Genevieve. Genevieve rejser væk nogle uger og Aaron møder en der er tilflyttet til by, ved navn Thomas. Aaron er glad i Thomas’ selskab og derfor går det op for Aaron at hans homoseksuelle side dukker op. Thomas er mere end en ven. Men at være homoseksuel er ikke i orden i blandt Aarons venner. Derfor ser Aaron Leteo Instituttet – en institution, som har en procedure, der får ham til at glemme – som den eneste løsning, for at glemme sin homoseksualitet.

 

Jeg havde hørt så meget om Adam Silvera og efter han var til Bogforum, besluttede jeg mig, at nu var det nu. Jeg skulle have læst en af hans bøger. Jeg må sige, at jeg blev skuffet. Bogen faldt ikke i min smag og den tiltrak mig ikke rigtigt. Jeg endte alligevel med at læse den færdig, men det tog ret langt tid. Jeg synes ellers Silveras titler er ret tiltrækkende og kreative, men jeg må sige at jeg blev skuffet over bogen. Jeg vil give bogen 2.5 stjerne ud af 5.

 

Forbidden af Tabitha Suzuma

færdigggg

 

 

How can something so wrong feels so right……?

16 årige Maya og 17 årige Lochan er forelskede. Det kunne være en hvilken som helst anden kærlighedsroman. Dog er denne roman, langt fra en normal kærlighedshistorie, som vi kender den i dag. For Maya og Lochan er søskende. I deres stressede hverdag, hvor de tager sig af tre af deres yngre søskende, da deres mor er alkoholiker, finder de kun tryghed i hinanden. De har aldrig set hinanden som søskende, men som mere end det. De er virkelig forelskede.

Maya: He was always so much more than just a brother. He is my soul mate, my fresh air, the reason I look forward to getting up every morning. I always knew I loved him more than anyone else in the world – and not just in a brotherly way, the way I feel about Kit and Tiffin. Yet somehow it never crossed my mind there could be a whole step beyond.

Lochan: She is in that nightdress again – the white one that she had long outgrown and that barley reaches her thighs. How I wish she wouldn’t walk around in that thing; how I wish her copper hair wasn’t so long and shiny; how I wish she didn’t have those eyes, that she wouldn’t just wander in uninvited. How I wish the sight of her didn’t fill me with such unease, twisting my insides, tensing every muscle in my body, setting my pulse thrumming.

Den her bog har jeg haft stående på min to-read liste så længe. Jeg har sågar startet på den, uden at færdiggøre den. Men den tiltrak mig ikke på samme måde dengang. Alligevel har jeg altid vidst, at jeg vil vende tilbage til den, fordi emnet er så tabubelagt. Og jeg har ikke fortrudt det!

Det er så kontroversielt et emne, at man næsten ikke tør udtale sig om det. Men denne bog giver en følelse man ikke troede man havde før og blusser tanker op, som man hellere ikke nogensinde troede man kunne tænke. I starten ville jeg ikke udtale mig om det, men da jeg gik ind og læste andre anmeldelser, så fandt jeg ud af, at jeg langt fra var den eneste, som havde det på den her måde. Jeg synes deres kærlighed til hinanden er sød og hjerteskærende. Slutningen gør den endnu mere hjerteskærende. Fordi før vi overhovedet tænker på deres kærlighed som incest, så tænk på dem som menneskelighed. Ydermere har de tanker, følelser og handlinger i bogen, som gør begge karakterer mere elskværdige.

Jeg vil dog pointere, at jeg IKKE går ind for incest. Det er slet ikke det, det her handler om. Men en fortælling, hvor slutningen er hjerteskærende og får sat en masse tanker i gang. Jeg synes ikke man skal udtale sig om denne bog, medmindre man har læst den. Og hvis man slet ikke kan forstå min mening, skal vi bare være glade for, at det er en opdigtet historie. Det ændrer dog ikke på, at jeg tænker hvad jeg gør om historien. Jeg anbefaler alle ”open-minded” læsere til at læse den og jeg tænker nok også, at den er mest for den lidt ældre aldersgruppe.

 

Jeg vil give den 4.5 ud af 5 stjerner. Årsagen til, at jeg ikke giver den 5, er fordi jeg kun giver 5 stjerner til bøger, som jeg ikke kan lægge fra mig og som jeg på intet tidspunkt synes er kedelig. Denne her bog, havde jeg brug for at lægge fra mig, måske fordi det er så tungt et emne. Men derimod er det så kontroversiel en bog, som jeg virkelig elskede.

AFTER – Tvivlen af Anna Todd

FÆRDIGGGGG

 

Efter at Tessa har fundet ud af, Hardins rigtige årsag til, at han i første omgang var sammen med hende, har de haft en turbulent forhold. Hun er rigtigt såret og ligeledes Hardin. For selvom hans årsag til, at være sammen med hende i starten, var en helt anden, endte han alligevel med at falde hårdt for hende.
De ender dog alligevel med, at komme over dette, da Tessa simpelthen ikke kan leve uden Hardin.

Men alligevel dukker der et nyt drama op og sådan fortsætter det, gennem hele bogen. Fra drama til, at de bliver venner/kærester igen, til drama igen osv. Det gør det ikke bedre, at Hardins ven Zed er indblandet, for Hardin er jaloux over Tessas venskab med Zed, men Zed er en af de eneste der er der for hende, når Hardin ødelægger alt. Zed og Hardin kommer derfor op og toppes flere gange i løbet af bogen.

Tessa står i et dilemma mellem at blive hos Hardin, som har humørsvigninger oftere end hun trækker vejret eller at droppe Hardin og prøve lykken hos Zed.

 

Da jeg læste den første bog i serien, var jeg helt forelsket i den. Jeg læste den så hurtigt og glædede mig til denne. Men den er skuffende, synes jeg. Det er længe siden jeg har læst, så langtrukken en bog og det gør det ikke bedre, at der er 3 mere i serien. Jeg ved ikke hvordan jeg overhovedet skal komme igennem dem.
Bogen er dog ikke dårlig, for ellers havde jeg ikke læst den færdig. Men den er tung at komme igennem, fordi der er så meget drama i den. En lille fejl fra Hardins eller Tessas side og de skændes, som var det dommedag.
Jeg synes mange er vilde med #Hessa, men jeg tror jeg er den eneste der ikke er. Hardin er slet ikke god nok til Tessa og Hardin er slet slet ikke min type. Hans voldelige og aggressive side, kan jeg simpelthen ikke lide.

Jeg vil give bogen 2.5 stjerne ud af 5.