Under en strålende sol af Khaled Hosseini

 

21124302_10210474907608687_1889216431_n.

Leonardo, sagde Aziza fåret. Det hele handler om Leonardo
” De vil alle sammen have Jack,” sagde Laila til Mariam. ” Det er hvad det handler om. Alle vil have at Jack skal redde dem fra katastrofen. Men der findes ikke nogen Jack. Jack kommer ikke tilbage. Jack er død.”

 

I denne bog følger vi to piger, Mariam og Laila, som i første omgang ikke har noget med hinanden at gøre. Vi hører om Mariam, som fra starten af sit liv har haft det hårdt, da hun er blevet født som en såkaldt ”harami”, hvilket vil sige, at hun er et barn, som er lavet uden for ægteskabet. Hun bor derfor hos hendes mor, Nana, hvor hendes far kommer og besøger hende hver torsdag. De har ingen andre, bortset fra Mullah Faizullah, Mariams ven, som af og til kommer og besøger dem.

Hun ser frem til hver torsdag, hvor hendes far kommer på besøg og fortæller om hovedstadslivet og biografen han ejer. Mariam ønsker inderligt at se hendes fars biograf, men hendes far er imod det. Han giver sig dog, efter Mariams plagen. Han lover hende at komme og hente hende på hendes 15 års fødselsdag. Han dukker dog ikke op og Mariam vælger at tage sagen i egen hånd. Hendes mor, Nana, er imod at hun tager afsted og bliver ved med at sige, at der vil ske Nana noget ondt, hvis hun tager afsted. Mariam trodser hendes ord og tager mod Kabul. Hun finder sin fars hjem, men han lader hende ikke komme ind. Mariam bliver nød til at vende hjem og ser til sin store sorg, at hendes mor har begået selvmord.
Den eneste løsning på en harami pige, som er alene, er at hun bliver giftet bort. Hun bliver giftet til en meget ældre mand, ved navn Rashid. Her opbygger hun et nyt liv.

 

I samme område bor Laila, med hendes deprimerede mor og poetiske far. Hun har et godt liv, hvor hun bruger meget af sin tid med hendes etbenede bedsteven Tariq, som hun egentligt også er forelsket i. Da krigen rykker tættere og tættere, bliver Tariq og hans forældre nød til at flygte til Pakistan. De ender med at bruge deres sidste dag på at elske med hinanden, for de ikke ved om de nogensinde kommer til at ses igen.

Et stykke tid efter, beslutter Lailas forældre, mod Lailas mors vilje, at de nu også bliver nød til at flygte. Det når de dog ikke, da en bombe falder ned over deres hjem, hvor Lailas forældre mister livet. Mariam og Rashid redder Laila ud af ruinerne og tager hende til sig, hvor de passer og plejer hende efter bombningerne. Rashid kan dog ikke lade en ung pige blive boende, uden at folk begynder at snakke, og bliver derfor nød til at gifte sig med hende. Selvom Mariam i starten er imod det, så går hun med det til sidst. Mariam og Laila har ikke et særlig godt forhold til hinanden i starten, men indser at de ikke har andre end hinanden. Inden længe indser Laila at hun er gravid, dog ikke med Rashid, men med Tariqs barn. Og mere vil jeg ikke afsløre.

 

Allerede her har jeg afsløret en del, men resten synes jeg du selv skal læse. Det er en super god bog. Den er meget realistisk og rørende.  Den sætter sig lige i hjertet og er nu en af min favoritbøger. Jeg giver den 4.5 stjerne ud af 5.

the princess saves herself in this one af Amanda Lovelace

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.31.43

“The story of a princess turned damsel turned queen

Amanda Lovelace skildrer I denne digtsamling om hendes hårde opvækst, hvor hun går igennem en masse som jeg ikke vil afsløre, men ender med at være en dronning i metaforisk forstand. Der er egentligt ikke så meget at skrive om denne digtsamling, for hvis man er til den slags digte, så kommer man helt sikkert også til at elske den her. Den er SÅ rørende Selvom jeg ikke har oplevet meget af det hun har oplevet, så kunne man med hendes ord, sætte sig ind i hvordan hun føler og blive rigtigt rørt, helt indt til hjertet.

Hvis man kan lide digtsamlingen Milk and Honey af Rupi Kaur, så kan man helt sikkert også lide denne digtsamling.

Den får i hvert fald 5 ud af 5 stjerner fra mig af!

MOR HENTER OS ALTID AF MALENE STAAL

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.29.08

 

“Anastasija.

Min lille pige.

Bare at skrive dit navn bringer tårerne frem. Mit savn efter dig gør ondt.

Når jeg tænker på, hvordan du mon har det, lang væk fra mig og dine søskende, så gør det ondt i hele kroppen på mig.

Jeg troede ikke, at savn kunne give fysiske smerter. Men der er dage, hvor jeg ikke kan være i mig selv.

Mor savner, savner, savner dig, min lille, dejlige mus.”

Malene Staal flytter som 25 årig til Makedonien, og finder den maskuline dørmand – Vojo-  på en natklub interessant. Selvom hun føler, der er noget som ikke er, som det bør være, ender hun med at gifte sig med ham og få børn med ham. Hvad der normalt bliver forbundet med bryllup og ægteskab, var dog ikke hvad Malene Staal mødte.

Hun ender med at leve med en mand, der har narkoproblemer og med en svigermor – og søster, der ikke lige er hendes kop te.

Hun ender derfor med at flytte til Danmark, hvor Vojo følger med. Efterfølgende flytter Vojo frem og tilbage fra Makedonien og Danmark, og til sidst overtaler Malene Staal til at han kan få lov til at tage børnene med på ferie i Makedonien. Han tager dem derned, og Staal kan ikke få fat på dem i starten. Da hun endelig får fat i dem, siger Vojo at børnene ikke kommer tilbage.

Staal går til myndighederne, som ikke er til nogen hjælp, og tager derfor sagen i egen hånd. Med hendes nye mand – Steffen – tager de til Makedonien, med hjælp fra nogle sikkerhedsfolk og Steffens venner, i håb om at få børnene hjem på egen hånd. Planen lykkedes dog ikke helt. Hun får en af børnene – Milo – med hjem, dog lykkedes det ikke at få Anastasija med hjem.

Den her bog rørte mig og mit fremtidige moderhjerte. Selvom jeg ikke er mor, kan jeg forestille mig hvordan man som mor ville føle, når ens børn bliver bortført, og man næsten ikke selv kan gøre noget ved det. At vide at ens børn ikke har det godt, må være den væreste følelse. Jeg synes Malene Staal er en sej og stærk kvinde, og har klaret det rigtigt godt. Jeg ønsker inderligt at Anastasija en skønne dag, kommer hjem til hendes mor.

Jeg er SÅ overrasket over hvor lidt myndighederne gør i Danmark og hvis jeg var Malene Staal, ville jeg gære præcis som hun gjorde. Tage sagen i egen hånd.

Bogen får 5 ud af 5 stjerne fra mig er. Jeg anbefaler den rørende bog til enhver. Den er letlæselig og let at komme igennem.

TO KILL A MOCKINGBIRD AF HARPER LEE

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.27.33.png

“There’s something in our world that makes men lose their heads – they couldn’t be fair if they tried. In our courts, when it’s a white man’s word against a black man’s, the white man always wins. They’re ugly, but those are the facts of life.”

Denne histories ses fra en lille piges – Scouts- synsvinkel. Hun vokser op med sin ældre bror, Jem, og hendes far Atticus, som er advokat.

Faren skal forsvare en sag, hvor en sort mand, Tom Robinson, bliver anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, Mayella. Børnene, Scout og Jem er meget interesseret i sagen og følger med i retssagen.

Det ender selvfølgelig med at, den sorte mand, Tom Robinson, bliver dømt skyldig. Dette fører til en drastisk slutning, som jeg ikke vil afsløre.

Jeg tror jeg er den eneste, som ikke rigtigt kunne lide bogen. Jeg læste den på engelsk og ovenikøbet, blev der brugt engelsk fra 30’erne, så det var endnu sværere for mig. Jeg havde meget meget svært ved at komme igennem bogen, fordi den ikke faldt i min smag.

Man lærer en del af Atticus og det er skræmmende med sådan et samfund, som desværre stadig findes den dag i dag.

Selvom bogen ikke helt var noget for mig, vil jeg give den 2 ud af 5 stjerner, da jeg faktisk alligevel endte med at læse den færdig, selvom de sidste sider mest var skimmet. Normalt ville jeg slet ikke have læst sådan en bog færdig, når den slet ikke fangede mig fra start af, men fordi det var en bog vi skulle læse i bogklubben og den var blevet anbefalet så mange gange, så ville jeg ikke gå glip af den, i tilfælde af at slutningen var super god. Nogle steder i bogen er den spændene nok, men stadig ikke godt nok til at jeg vil læse den igen. Måske burde jeg læse den på dansk, for måske at forstå den lidt bedre? Så skal det i hvert fald være, når alle andre bøger jeg har på min ”to read” – liste er færdig.

SÅDAN BLEV JEG RASMUS BROHAVE AF RASMUS BROHAVE

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.25.15.png

 

”Jeg har skrevet den her bog, fordi jeg synes, der er alt for mange fordomme om sådan en som mig. Forældre skal ikke være bekymret for, at deres børn ser op til en som mig. Forældre skal ikke være bekymret for, at deres børn ser op til helt almindelige teenagere – fordi vi er faktisk ret almindelige. Vi underholder dem bare.”

Sådan blev jeg Rasmus Brohave af (sjovt nok) Rasmus Brohave, er en bog om 18-årige Rasmus Brohave (hvor mange gange har jeg lige skrevet hans navn i den ene sætning haha?) og om hans liv som youtuber. Han skriver om de fordomme der kan være omkring youtube livet og om de udfordringer der kan komme ved at være et kendt ansigt.

Yderligere kommer han ind på hvordan han har fået så meget succes, samt interviewer andre youtuber og en enkelt tv-vært.

Jeg har selv set en del youtube ret længe nu og Rasmus Brohave har jeg selv fulgt meget længe. Jeg læste ikke frivilligt bogen, og med dette mener jeg, at det var min lillebror som gerne ville læse den. Han er dog kun 9 år, og er ikke særlig god til at læse (endnu), derfor læste jeg bogen højt for ham. Jeg kendte selv til en del af det han skrev om, da jeg som sagt har set en del youtube gennem tiden og bruger det faktisk, som erstatning for tv. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst så tv. Jeg bruger det simpelthen ikke mere. Derfor bliver jeg underholdt på andre måder, såsom youtube, som er blevet mit tv.

Jeg ”kender” Rasmus Brohave som en meget grundig, professionel i sin redigering og super passioneret om sit arbejde og derfor synes jeg det er super fedt gjort, at skrive en bog. Både fordi han fortjener den succes, men også for at komme ud til sine ”fans” på andre måder. Min lillebror kan ikke så godt lide at læse, men han tvivlede ikke et sekund, da han hørte at Rasmus Brohave udgav en bog, og ville straks læse den.

Jeg synes bogen er ekstremt flot. Da jeg så forsiden første gang, synes jeg at det var den fedeste forside, fordi at overskriftens farve matchede hans trøje og alt i alt, gennem hele bogen, så er billederne så flotte og gennemførte.

Jeg synes personligt at youtube er et fedt univers og jeg elsker den fremgang det har fået.

Hele bogen for mig gennemført og får derfor 5 ud af 5 stjerner.

Never never – part 3 af Colleen Hoover og Tarry Fisher

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.22.30.png

” Never never – part 3” af Colleen Hoover og Tarryn Fisher, er jeg nu også blevet færdig med. Den her gang er det dog kun Charlie der har mistet hukommelsen og derfor er Silas en stor hjælp for hende.

Jeg fik fortalt at slutningen var skuffende og det er den også lidt. Men kun lidt. Man havde håbet på at få flere svar, men det gør man ikke. Alligevel sker der noget spændene i slutningen, som jeg ikke vil afsløre, fordi jeg er så meget imod spoilers.

Denne bog får 4 ud af 5 stjerner.

After – mødet af Anna Todd

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.20.18.png

”AFTER – mødet” af Anna Todd, er en bog om den pæne pige Tessa som endelig skal på college. Hun flytter og har en masse forventninger. Første dag går ikke helt som hun havde håbet på og her møder hun også den mystiske Hardin. I starten kan hun ikke fordrage ham, men dette ændrer sig igennem historien. Det ændrer sig så drastisk, at hun vælger ham frem for hendes nuværende kæreste OG mor. Hardin er dog lidt mystisk med en masse hemmeligheder, som hun ikke kender til. Dette fører til en drastisk slutning, som man virkelig ikke forventer.

Jeg læste den her bog ret hurtigt og har været så forgabt i den. Allerede fra første side var jeg fanget og det var jeg næsten hele bogen igennem. Det er længe siden jeg har læst så god en bog.

Jeg synes dog nogle gange den var lidt langtrukken og jeg har hørt at resten af serien også er det. Dette er jeg slet ikke noget jeg ser frem til, for så snart en serie bliver for langtrukken, ender jeg med ikke at læse den. Men jeg vil virkelig gerne læse den her serie færdig, for at få svar på de spørgsmål som dukker op, når man er færdig med bogen. Fordi slutningen var noget man slet ikke havde forventet. Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre den, men slutningen var ekstremt overraskende.

En anden ting om bogen er, at jeg synes den på mange punkter minder om Fifty shades – serien. Er jeg den eneste der synes det?

For det første er Hardin meget mystisk, hvilket Christian Grey også er. For det andet har de begge (Hardin & Grey) en mørk fortid fra deres barndom. For det tredje er der mange intime ting i bogen, hvilket der også er i Fifty shades – serien. Men hvad synes i?

Alt i alt er dette en ekstrem god bog, som jeg anbefaler alle at læse. Jeg vil rigtigt gerne give den 5 ud af 5 stjerner, men den var lidt langtrukken og derfor sidder jeg her og tvivler om jeg skal trække den en halv stjerne ned af den årsag. Er det en årsag nok?

Jeg tror bare jeg beslutter mig for at give den 5 stjerner ud af 5, fordi det fortjener den og Anna Todd fortjener denne anderkendelse.

Never Never (part 2) – af Colleen Hoover & Tarryn Fisher

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.14.32

I don’t know where I am. I don’t where “I” am. I…. I…. I…. Who Am I?”

 ”Never Never (2)” handler om at, Charlie og Silas endnu engang mister hukommelsen. Denne gang er Charlie dog forsvundet og folk beskylder Silas for hendes forsvinden. Silas kan ikke huske hvad der er sket, men er opsat på at finde Charlie, selvom hans hukommelse svigter. Ved hjælp af brevene, som Charlie og Silas havde skrevet til hinanden, forsøger Silas at finde Charlie.

Det her er anden bog i serien, og nr. 1 læste jeg helt tilbage i september. Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg ikke læste videre med det sammen, men nu er jeg færdig med nr. 2, og vil meget gerne blive færdig med nr. 3 med det samme.

Denne bog minder på mange punkter om 1’eren, fordi de i 1’eren også havde mistet hukommelsen, men denne her gang med en anden twist, hvor Charlie er forsvundet. Vi følger jo historien fra Charlies og Silas’ side, så derfor er man opsat på at finde ud af, hvor Charlie befinder sig, når hun nu ikke selv kan huske det. Det at man er så opsat, gør at man kommer hurtigt gennem bogen og heldigvis er den ikke kedelig, og hellere ikke særlig langtrukken, så man kommer hurtigt igennem.

Samme tidligt er det blandt andet min yndlingsforfatter Colleen Hoover, der har været med til at skrive den, i samarbejde med Tarryn Fisher. Og som i nok ved, elsker jeg nærmest alt hvad Hoover skriver, inklusiv den her serie. Måske er det ikke helt ”elsker elsker”, som i så mange af hendes andre bøger, men serien er (indtil videre) super god. Fisher har jeg ikke læst noget fra (bortset fra 1’eren i denne serie), men jeg skal helt sikkert læse noget mere fra hende, på et tidspunkt, når tiden tillader det.

Alt i alt er det en super god bog, med en masse ubesvarede spørgsmål, som jeg håber man får i 3’eren.

Fra mig får den 4.5 ud af 5 stjerner.

VI VAR LØGNERE AF E.LOCKHART

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.11.39.png

”Vi var løgnere” handler om Sinclair familien, som hver sommer bor på bedstefarens private Ø. Her har de tre ældre fætre og kusiner minder sammen, som Cadence ikke husker. Årsagen til dette, er at hun kom ud for en ulykke sommer femten, og mere husker hun ikke. Resten af familien kender til hvad der skete denne aften, og holder det hemmeligt for hende. Cadence bliver mere og mere bevist om at der er mere end det hun ved, og sætter sig for at kende til sandheden. Men alle de andre er løgnere, og vil ikke fortælle hende det. Vi følger Cadence tanker og de små brudstykker hun husker, som hun til sidst sætter sammen, og kender derfor en del af hemmeligheden. Men hvad med resten? Ja, den får hun at vide, men den vil jeg ikke afsløre.

Det at man i slutningen får hemmeligheden at vide, gør at man har lyst til at læse videre. Nu har man fulgt hende et godt stykke, og vil derfor gerne kende til hele historien, og ikke kun hendes brudstykker, som man egentligt ikke forstår noget af. Det var i hvert fald derfor jeg læste videre. Jeg synes ikke personlig den var super god, men den gav en lyst til at kende hele historien, før man lagde den fra sig.

Jeg vil give den 2.5 stjerne ud af 5, igen fordi den ikke var super god og måden den var skrevet på, faldt hellere ikke i min smag. Men selve historien er fin nok i sig selv og man er nysgerrig efter at vide mere.

THE SUN IS ALSO A STAR af Nicola Yoon

Skærmbillede 2017-08-13 kl. 00.06.05.png

What if I told you I could get you to fall in love with me scientifically?”

 Natasha og Daniel mødes tilfældigt på gaden en dag. Natasha bliver udvist af landet om under 12 timer og Daniel er på vej til et møde, hvor hans fremtid måske bliver afgjort.

Natasha tror på videnskaben og tror ikke på kærligheden. Daniel tror på skæbnen og tror på kærligheden. Vi følger dem over en hel dag, hvor Daniel forsøger at få Natasha til at falde for ham, for det tror han er muligt, nu hvor han selv synes så godt om hende. Om det lykkedes for ham eller om Natasha bliver udvist inden det lykkedes, vil jeg ikke afsløre.

Jeg elskede simpelthen den her bog. Jeg slugte den rigtig hurtigt, og allerede ved de første par sider, var jeg plask forelsket i bogen. Nicola Yoon er rigtigt dygtig, og formår at forføre en. Hendes måde at skrive på (i hvert fald i den her bog), kan måske godt virke lidt forvirrende, men jo længere jeg kom i bogen, jo mere kunne jeg lide det. Hun skifter mellem mange personers synspunkter og normalt bliver jeg forstyrret af det. Det gjorde jeg også i starten, men det blev bedre jo mere jeg læste.

Jeg ved at Yoon også har skrevet Alt eller intet (Everything Everything på engelsk), og den har i sikkert hørt om. Efter jeg har læst Solen er også en stjerne (på engelsk The Sun Is Also A Star), skal jeg helt hundrede procent sikkert også læse ”Alt eller intet”. Hun er en forfatter der falder lige i min smag.

Bogen får 5 ud af 5 stjerne (og endnu flere, hvis dette var muligt), da jeg kom ret hurtigt igennem dem, fordi jeg elskede den. Jeg kunne godt lide at handlingen (det meste af den) strakte sig over én dag, og jeg kunne inderligt lide de to karakterer. Den jamaicanske Natasha og den koreanske Daniel, har personligheder som også får det hele til at være en fornøjelse at læse. Stor anbefaling herfra.